Researcher bias i et kvalitativt etnografisk feltstudie

Tirsdag 26-02

På baggrund af vores overvejelser om valg af segment endte vi med at fokusere på unge, mere specifikt studerende. Vores valgt blev truffet på baggund af en brainstorm og diskution i gruppen. Vores valg, design move, er både et til/-fravalg og har dermed konsekvenser for vores videre design process, som altid er en ultimate particular – en unik process (Lövgren og Stolterman, 2004, s. 9). Vi har diskuteret i gruppen og kommet frem til vores feltstudiers validitet og troværdighed skal være et fokusområde, da vi selv befinder os i dette segment. Det er derfor en nødvendighed at have fokus på vores researcher bias i processen. Målet, med feltstudiet, er at få neutrale og troværdige data under så lidt påvirkning af vores egne ideer og antagelser om virkeligheden af det valgte segment som muligt.

 

 

Felten – Navitas d. 26/2

Vi tog ned på Navitas, hvor maskinmester og ingeniøruddannelserne tager placering. Vi søgte til kantineområdet for at møde studerende. Her mødte vi en gruppe drenge som spiste frokost. De fire drenge studerer Bygning Design Ingeniør på 2. semester. Vi fortalte dem om vores projekt, og derefter fik vi lov til at interviewe en af drengene, Emil på 25 år. Vi interviewede ham på baggrund af vores semistrukturerede interviewguide.

Midlertidigt semistruktureret interviewguide

Lørdag 23-02

Udarbejdelsen af midlertidig semistruktureret interviewguide:

Vi har i dag udarbejdet en semistruktureret interviewguide, som vil bruge, når vi skal ud og få viden fra felten. Vores domæne er unge og derfor er vores interviewguide også med fokus i denne målgruppe. Denne interviewguide danner et grundlag for hvad, vi ønsker at spørge de unge om, men vi vil ikke følge vores interviewguide slavisk, da vi ønsker at være flexible ift. hvad vores målgruppe giver af svar. Nedenfor ses vores semistruktureret interviewguide:

Semistruktureret interviewguide

Første introducerer vi os selv, hvad vi studerer, hvilket fag vi arbejder med, og hvad vores intention er med interviewet og den data og viden, vi opnår fra interviewet.

Formalia:

  1. Hej. Hvad hedder du, og hvor gammel er du?
  2. Studerer du/eller hvad laver du i hverdagen?
  3. Har du en forsikring? Ligger du inde under dine forældres forsikringer?
  4. Hvilket forsikringsselskab har du?
    1. Hvad har du af forsikringer?

Fokus på forsikring:

  1. Hvorfor har du denne forsikring?
  2. Hvad ønsker du at beskytte/undgå?
  3. Hvorfor blev det lige præcis disse/denne forsikring(er)?
  4. Da du valgte denne forsikring, var der så noget som påvirkede dig i en speciel retning?
  5. Er der noget du ville ønske var anderledes ved din forsikringer(er)?
    1. I så fald kan du uddybe dette – f.eks. mangler?
  6. Hvad betyder allermest, når du vælger forsikringer?
  7. Har du nogensinde glemt at betale for din forsikring? Har der været udfordringer ift. betalingen af forsikringer?
  8. Hvordan betaler du din forsikring?
  9. Har du gjort brug af nogle af dine forsikringer?
  10. Har der været besværligheder ift. dine forsikringer. Eksempelvis når den skulle tegnes, og når du skulle have hjælp?
  11. Er der nogle forsikringer du ville ønske, at du havde tegnet?

Optimering/ønsker omkring forsikringer:

  1. Er der noget du ville ønske i kunne ændre på jeres forsikring(er)? (Meget gerne en uddybelse her)
  2. Hvad er det bedste/værste ved din(e) forsikring(er)?
  3. Hvad ville dit forslag være til at forbedre forsikringer?
  4. Hvis vi skal tænke ud af boksen, hvordan tænker du så, at vi kunne ændre forsikringer til at være proaktive i stedet for at reaktive?
  5. Ville du være interesseret i ydelser som eksempelvis trafik/vejhjælp, advarsler og lignende reaktive ydelser, som en proaktiv forsikring ville kunne stille til rådighed?
  6. Ville du være villig til at betale for ydelser som eksempelvis vejhjælp, advarsler mm., som kunne være forebyggende effekter i en fremtidig forsikring?
  7. Vil du være villig til at afgive mere data til en proaktiv forsikring?
  8. Tænkt eksempel: Undgå stjålne arvestykker og billeder af familie og venner, undgå sygdomme, bedre helbred eller undgå trafikulykker.
  9. Hvad tror du, at fremtiden bringer inden for forsikringer?

Valg af segment

Fra Alm. Brand´s oplæg fik vi givet to segmenter vi kunne vælge at bruge i vores Designproces. 1. Familier 2. Unge.

Alm. Brand havde frabedt os, at vi valgte segmentet Ældre.

Vi valgte først at fokusere på segmentet Familier, hvor vi lavede følgende brainstorm.

Efterfølgende diskuterede og reflekterede vi over segmentet Unge. Til dette segment lavede vi også en brainstorm, som ses nedenfor.

Vi vælger at efterkomme Alm Brands forslag til valg af segment, det vil sige at vi fokuserer på klientens ønske.

Efter vores brainstorm af Unge segmentet, fandt vi dette segment særligt interessant. Det er særligt interessant da det er et stort uforløst og potentielt marked. Alm Brand fortæller at deres største segment/kundegruppe pt. er dem der bor i hus/familier. Derfor ser vi muligheder og ser det som værende interessant at udvikle innovative og proaktive forsikringsløsninger til det Unge segment.

Vi vil søge det Unge segment i form af unge studerende. Vi vil møde dem i felten på deres uddannelsesinsitutioner, som BSS, Navitas, Via, Erhvervsakadamiet, Aarhus Universitet m.m.

Design tanker

Fredag 22-02

I dag har vi i vores instruktortime diskuteret og brainstormet ud fra Alm. Brand’s pitch, som vi hørte igår. Vi har indtil videre afgrænset vores fokusområde til at være forsikringer til unge. Vi har diskuteret hele dagen i går og kommet frem til, at vi føler, at dette fokusområde har flest muligheder. Vi er ikke langt i vores proces, og derfor vil vores fokusområde sagtens løbende kunne ændre sig. Næste step er at få så meget viden fra vores domæne som muligt. Nedenfor har vi besvaret spørgsmål, som var med til skabe nye refleksioner og fokusområder:   

Diskuter og afgræns jeres designudfordring – giv bud på hvad udfordringen er udfra det i nu ved om fænomenet i undersøger
Hvordan kommer vi i kontakt med den målgruppe, vi vælger, og hvordan forstyrrer vi dem mindst muligt men stadig, at vi får mest muligt ud af dem, vi interviewer. Vi synes også der er en udfordring i, hvordan vi kan spore os ind på hvad vi skal ende ud med.

Diskuter jeres antagelser og forforståelser om fænomenet, og hvordan I kan sætte dem i spil.
Vi har alle nogle forudindtaget forståelser af vores valgte fænomen, unge/unges forsikringer, da vi alle selv er en del af målgruppen, hvilket vi er klar over vi skal passe på vi ikke tolker på forhånd. Vi har allerede noget viden, som vi kan bruge til at skabe spørgsmål til felten. Dog er vores fokus stadig at være så åbne som muligt og høre, hvad de forskellige personer i felten har af viden og erfaringer med forsikringer.
Som led i processen, har vi gjort os antagelser om, mulige forsikringsområder. Vi har diskuteret, fænomenet rejseforsikring. Et område, hvor vi har forudindtaget antagelser, om at der kan være udfordringer. Som nævnt ovenover, ligger vores fokus dog i at være åbne og følge den refleksive process.

Hvilke spørgsmål søger I svar på gennem jeres feltstudier?
Hvilke forsikringer har de ude i felten og hvorfor? Hvad har de af problematikker, og hvad kunne de ønske var nemmere at løse – både af problematikker ift. deres hverdag og forsikringer/ting de ville ønske var forsikret. Hvordan bruger de involverede unge deres forsikringer? Hvordan ligger prisniveauet?

Hvilke metoder vil I anvende? Og hvorfor disse?
Vi ønsker at gøre brug af etnografiske semistrukturerede interviewguides inspireret af James P. Spradley (Spradley, 2016). Det havde vi succes med i vores tidligere semester i faget Organisationsprocesser.  

Hvordan får i adgang til de steder og mennesker I ønsker?
Vi har et ønske om at tilgå mennesker steder, hvor de har tid. Vi mener, at det vil være den bedste måde at få mest mulig ud af dem. Det skal være steder hvor vi ser de unge som forskellige. Dertil ønsker vi at se dem på forskellige uddannelser og på den måde inddele dem.

Hvad vil I observere? Hvor? Hvordan? Hvornår?
Vi vil observere unge og deres dagligdag så meget som muligt. Vi tænker, at vi har mulighed for det hele dagen, at finde dem. Det er forskelligt hvornår de har tid, og vi må spørger os frem om vi forstyrrer eller ej.

Hvem vil I tale med? Og hvad vil I spørge dem om?
Alt omkring deres forsikringer, problematikker omkring deres forsikringer, og hvad der ellers spiller en afgørende rolle i deres hverdag og valg af forsikringer. Vi ønsker så meget viden som muligt og er derfor meget åbne, når vi spørger vores målgruppe.

Hvordan vil I dokumentere jeres feltstudier? Hvorfor?
Vores hensigt er at lave dataindsamling med billeder, lydoptagelser, transskribering, feltnoter og videoer. Alt dette gør vores arbejde lettere, og dokumentere vores design situation (Löwgren & Stolterman, 2005).

Hvordan vil I behandle og analysere jeres data?
Vi vil løbende behandle og analyser den data vi får ind. Dertil vil vi også overveje de etiske problematikker.

Hvilke etiske udfordringer er der i forbindelse med jeres feltstudier? Og hvordan kan I overkomme disse?
Vi kan måske komme for “tæt” på unge. De kan måske føle, at vi spørger ind noget, som for dem er for privat. Derudover kan det også være, at vi kommer til at have med data at gøre, som de føler er forbeholdt dem, og som de er meget usikre omkring. Derfor må vi måske senere være nødt til at lave nogle regler/foranstaltninger for at have med deres data at gøre.

Reflektion – Alm. Brand oplæg

Torsdag d. 21-02

Alm. Brand har i dag holdt et oplæg om casen vi skal anvende til det videre forløb.

Efterfølgende havde vi en brainstorme over hvilken målgruppe vi ønsker at have fokus på. Vi opvejer de fordele og ulemper der kan være omkring målgrupperne: “Unge i alderen 18-30 år” og “Familier i alderen 30-60 år”.
De overvejelser vi har omkring målgruppen er hvilken vi synes kunne være mest interessant. Derudover har vi gjort overvejelser omkring, hvor det er muligt at komme i kontakt med vores målgruppe. Det skal være muligt at tilgå dem steder, hvor de ikke har travlt. Vi har der til tænkt at vi synes det kunne være interessant at tage fat i studerende. Dertil ønsker vi at komme forskellige steder hen såsom: VIA, Navitas, og BSS.

I morgen vil vi arbejde med en arbejdsplan for hvordan forløbet skal forgå.

Reflektion over design sprint

Mandag d. 18-02

Vores første design sprint er nu vel overstået. Vi vil nu lave en kort reflektion over forløbet.

Vores første design sprint gav os et indblik i, hvad det videre forløb som vi skal arbejde med frem til eksamen indebærer. Det har i høj grad gjort os klogere på processen omkring – “problem and solution”, hvilket vi skal have i mente, og dertil forstå at det er sådan vi vil opnå det bedste resultat, hvor vi indser problemer og løser dem, ikke kun en gang men mange gange gennem hele design situationen.

Udover dette har det givet os et indblik i at det kræver tid både til informationssøgning, feltarbejde, dokumentation osv. Med andre ord har denne korte design sprint givet os et godt udgangspunkt for, hvordan vi bør arbejde fremadrettet.

Vi glæder os til det videre forløb.

Fremlæggelse af vores prototype og foreløbige designproces

Fredag 15-2

I dag har vi været oppe og pitche vores prototype/produkt. Derudover har vi fremlagt vores proces under designsprinten foran vores hold og holdinstruktor. Selve fremlæggelsen gik ganske fint, men det står også klart for os, at vi kan forbedre os til næste gang vi skal pitche et produkt. Derudover blev vi også klar over flere forskellige faldgruber, som vi i fremtiden bør undgå. Dette vil vi evaluere og uddybe mere på senere hen. Alt i alt har dagen ellers forløbet fint, og vi glæder os til at gå på weekend.

Test af prototype

Onsdag 13-02

Vi har forhørt os ved hundeejerne ang. vores koncept.

Vi snakkede med en mand som havde en hund, hvilket hand har haft i 7 år. Vi fortalte om vores koncept med nøgleringen med en indbygget GPS. Ejeren synes det var en god ide. Men, at det ville være mere praktisk hvis der var en app tilkoblet nøgleringen, så man på den måde kunne finde hundens koordinater.

Derudover snakkede vi også med nogle medarbejdere fra en af gruppens arbejdesplads, som har forældre med hunde. De mente, at deres forældre var for gammeldags, og at de boede på landet, hvor de var vant til, at hundene altid fandt hjem, og at hundene netop var trænet til at kunne finde hjem. Derudover var det et lille lokalsamfund, hvor alle kendte hinanden og deres hunde, så der var ingen risiko for, at hunden blev stjålet fra dens hjem.

Slutteligt havde vi en samtale med en hundeejer, som synes, at vores vedhæng med GPS til hunde var en god ide. Det var dog vigtigt, at prisen for sådan en forsikring ikke var for dyr, og at der var klare linjer for, hvem der havde ansvaret for at finde hunden, og hvem der skulle betale, hvis hunden ikke blev fundet mm.

Design a site like this with WordPress.com
Kom igang