P5 – prototyping

P5 – Prototyping

Prototyping (uge 15-16…) Planlæg hvordan I vil prototype jeres design/koncept ved hjælp af Lim et al.’s framework The Anatomy of Prototypes – både filtrerings- og manifestationsdimensionen – samt Floyds begreber om horisontale og vertikale prototyper?

Vi har valgt at producere en prototype i form af en simpel app vha. programmet Axure. Før og igennem påskeferien har vi løbende arbejdet på vores prototype, hvor vi har taget udgangspunkt i den kritik, vi fik fra vores sidste pitch af både DD’er, Rachel, Peter Dantoft og Alm. Brand. Vi har løbende diskuteret, hvad denne app skulle indeholde, og hvor vi skulle lægge fokus ift. vores horisontale samt vertikale nedslagspunkter. Nedenfor vil vi forklare vha. teori, hvordan vi har prototypet, og hvad vores prototype skal kunne, og hvor vores fokus ift. de forskellige dimensions har ligget.

Floyd

Eksplorativ prototyping → Udforskning af systemkrav. Hvad skal systemet kunne? Evt. inddragelse af brugere. Formål = Afdække behov til systemet.

Det har vi brugt i forbindelse med at finde ud af hvad vores app skal kunne. Vi brugt en participatory design fremgangsmåde, med brugerinddragelse fra starten. Vi har blandt andet undersøgt hvad evt. brugere ønskede til vores workshop, brugerundersøgelse om hvilke præmier brugerne vil have, samt online survey. Vi har også opstillet en række spørgsmål, for at teste om det overhovedet var noget brugerne kan og vil besvare, eller om vi skal have “forsikringseksperter” inde i app’en for at sikre alt besvares inden for en rimelig tidsramme.

Eksperimental prototyping → “Klassisk” prototyping, evaluering af det planlagte system. Formål: Afdække om den foreslåede løsning lever op til forventningerne.

Vi har foretaget eksperimental prototyping, da vores app var/er “færdig”, ved at give potentielle brugerne produktet i hånden og teste systemet. Herefter for at modtage feedback.

Evolutionær prototyping → Prototyper følger hinanden indtil de er blevet til det endelige system. Formål: Løbende tilpasning til domænet

Vi har kun haft en enkelt, men den er løbende blevet tilpasset til domænet.

Horisontal prototyping → Her oprettes hele brugergrænsefladen i princippet, men uden nogen markant funktionalitet. Man kan sige det er en kvantitativ prototype. Vi har i vores prototype fremskabt en horisontal prototype, med en række vertikale nedslagspunkter.

Vertical prototyping → Her bliver der gået i dybden med specifikke nedslagspunkter. Vi har lavet en række vertikale nedslagspunkter, som er vurderet som værdifulde for vores produkt. Det har været vores pointsystem og chatsystem.

Lim et al.

Filtering dimensions:

Lim og Stolterman snakker om prototypes på følgende måde:  

“We argue that the purpose of designing a prototype is to find the manifestation that, in its simplest form, will filter the qualities in which the designer is interested without distorting the understanding of the whole” (Lim & Stolerman s. 7:10)

Dette er også hvad de kalder Fundamental prototyping principle. Den skelnes imellem filtrering og manifestations dimensions.

Hvilke aspekter af designet filtrerer prototypen?

Filtering dimensions skelner mellem følgende:

Appearance, data, functionality, interactivity, and spatial structure

I vores prototype har vi valgt at fokusere på appearance, functionality og interactivity. Disse filtering dimensions er valgt fordi, vi har vurdere disse elementer til at være afgørende for at kunne teste de kernefunktionerne i vores produkt.

Hvilke aspekter ved designet (hvilke filtreringsdimensioner) adresserer prototypen? Appearance, data, functionality, interactivity, spatial structure?

Size og Color (Appearance dimensions)

Feedback, interaktionssystem, kommunikation, input-output relation (interactivity dimensions) kerneværdier i vores app/koncept → Ligeledes et vertikalt nedslagspunkt jf. Floyd.

Funktioner, både system og bruger (Functionality dimensions)   

“Through the process of making prototypes, designers constantly evaluate their ideas (whether formally using user tests or informally and heuristically by using their own expertise), generating better ideas.” (Lim og Stolterman s. 13)

Processen kan siges at have lighedspunkter med Schöns refleksive praksis, grundet ligheder i den iterative process i prototyping, Lim og Stolterman foreslår.   

“Prototypes allow designers to do this by filtering a dimension out from other ones but also enable them to see the relationships among different dimensions as well. The anatomy of prototypes we propose can guide designers to be aware of and think about these multiple dimensions even while working on a specific dimension.” (Lim og Stolterman s. 13)

Manifestation dimensions:

“If the focus of prototyping is framing and exploring a design space, what matters is not identifying or satisfying requirements using prototypes but finding the manifestation that in its simplest form, filters the qualities in which designers are interested, without distorting the understanding of the whole. We call this the fundamental prototyping principle.” (Lim & Stoltermann, Side 2).

Ovenstående citat af Lim og Stolterman forklarer det fundamentale prototypeprincip. Ift. til manifestations dimensionen har vi ønsket at finde den løsning, hvor vi nemmest, enklest og med mest præcision viser de egenskaber ved prototypen, som vi ønsker at skulle bedømmes/vurderes af brugeren uden, at det overordnede billede bliver sløret. Vores prototype manifesterer sig i en af vores telefoner gennem enten en app, som Axure stiller til rådighed, eller gennem Safari-browseren. Manifestationen bærer derfor stor præg af, hvordan vores telefoner ser ud, og hvordan brugeren ser disse telefoner, samt Safari og Axure mulighederne. Det vigtigste ved vores manifestations dimension er hvordan vores design bliver displayed på telefonen ligegyldigt om man bruger Axure eller Safari løsningen. Derfor skal vores design/layout være så simpelt som muligt manifesteret gennem mobilen.

Lim og Stolterman uddyber:

“When creating a prototype that manifests a certain aspect of a design idea, designers need to make careful choices about the prototype’s material, the resolution of its details (which corresponds to the concept of fidelity), and the scope of what the prototype covers (which can be understood as a level of inclusiveness— that is, whether the prototype covers only one aspect of the design idea or several aspects of the design idea). These three considerations of manifesting a design idea—namely, the material, resolution, and scope of a prototype—are also part of the prototype’s anatomy. We call these considerations manifestation dimensions.” (Lim & Stolterman. Side 3)

I vores prototype har vi at gøre med de tre forskellige manifestations dimensions. Vi har haft at gøre med de forskellige dimensions, men vores fokus har været omkring vores scope. Vi har en relativ bred app/prototype med en del funktioner, som brugeren kan interagere med for at få en bedre føling med vores prototype, og hvad vores endelige produkt vil kunne ende ud i. Vi har ikke haft en high fidelity eller high resolution, da det ikke har været nødvendigt, da vi mener, at brugeren, med det design som allerede er tilgængeligt, sagtens kan se, at dette blot er en prototype, og at det ikke er “looket”/layoutet, som er i fokus. Material dimensionen spiller en afgørende rolle i vores prototyping, men den er primært stillet til rådighed af andre, og det har ikke været den manifestation dimension, som vi har haft mest fokus på. Nedenfor ses Lim og Stoltermans forskellige manifestations dimensions med forklaringer:

(Lim & Stoletman. Side 11)

Hvilke aspekter adresserer prototypen ikke?

Data (filtering). Vi har ikke at gøre med data i vores prototype, dog har vi alligevel en falsk profil, som vi har opdigtet som eksempel på en bruger. Det til-/fravalg har vi truffet, på baggrund af en vurdering omkring data aspektet i vores prototype. Datainput har vi vurderet ikke har været nødvendigt for at teste vores kerneværdier i produktet. Vi er dog opmærksomme på at fravalget af data dimensionen i vores prototype, betyder at vi ikke kan teste denne dimension. Det vil vi naturligvis have gjort hvis vi havde haft mere tid og mulighed for at udvikle videre på prototypen.

Hvordan manifesteres disse i prototypen? Hvordan er filtreringsdimensionerne manifesteret i designet?

• Functionality og interactivity manifesteres gennem vores scope dimension. Grundet vores brede scope har brugeren mulighed for at interagere med flere forskellige knapper og løsninger, hvilket øger funktionalitet og brugeres syn på interageren med prototypen.
• Appereance og spatiel structure bliver manifesteret gennem vores material samt resolution dimensioner.
• Alle de forskellige filters, pånær data (kan diskuteres)  bliver manifesteret gennem de forskellige manifestations dimensioner mere eller mindre og på forskellig vis.

Hvilke materialer, hvilken opløsninger og hvilket scope?

• Materialer: Telefon med en vores “programmeret” prototype som App.
• Low fidelity og low resolution. Dog med et simpelt og brugervenligt design. Brugeren skal helst nemt kunne bruge vores prototype, og prototypens design må gerne minde om noget, brugeren har set før.
• Scopet er relativt bredt med et horisontalt fokus dog med vertikale nedslagspunkter omkring belønningssystem og chatten/chatmulighederne.

Hvordan har teorien bidraget til at nuancerer forståelsen for jeres designarbejde (med reference til Lim et al. og Floyd, Schön’s refleksive praksis).

• Lim et al.’s dimensioner har hjulpet til at forstå de vigtigste elementer i vores produkt, samt hvordan man kan teste disse. Teorien har hjulpet også med at få et overblik over, hvad vores fokuspunkter er, og hvordan vi prototyper på bedste vis efter vores fokuspunkter. Vi har filtreret de forskellige dimensioner, så vi har kunne teste disse adskilt. Det har hjulpet os til at være refleksive i vores process, og løbende reflektere over hvad og hvordan vi har kunne optimere vores design jf. Schön’s refleksive praksis.
• En designproces kan til tider virke uoverkommeligt – det kan være svært, når man “blot” laver noget at forstå, hvad man egentligt er i gang med, og her kan de to ovennævnte teorier hjælpe en med at tage et skridt tilbage og se på processen med nye øjne/teoretiske briller.

Vigtige begreber (Instruktortime 19/04/2019):

Begreber fra Lim et al. om prototyper:

Lim og Stolterman beskriver fem forskellige dimensioner som indgår i en prototype (side 10):

• Appearance (udseende)
• Data
• Functionality
• Interactivity
• Spatial structure