En kort diskussion af jeres feltstudier i relation til 2 af Blombergs principper for etnografi.
Vi har i løbet af den seneste uge udført et semistruktureret interview og været i felten og undersøgt vores domæne. Vi har observeret og interviewet studerende på VIA University College, Lynfabrikken (stu’diecafe), Restaurant Flammen (studiemedarbejdere), Navitas og Katrinebjerg.
I forhold til valg af domæne, så gik vi efter at øge vores forståelse af unge studerendes brug og værdier ift. forsikringer, hvor vi søger at undersøge hvad der er særligt for dem. Dette valg skete i overensstemmelse med vores indledende vision, som beskrevet herover.
At vi skulle ud i felten hvor de unge færdes, frem for at kontakte dem eksempelvis over sociale medier var motiverende i vores forståelse af Blombergs etnografiske princip om, at etnografi altid skal foregå i naturlige omgivelser. Som Blomberg også beskriver det: “Etnography is anchored in the underlying assumption that to gain an understanding of a world you know little about, you must encounter it firsthand” – Blomberg, s. 966 (S. 4 i PDF’en)
Et andet princip i følge Blomberg er Members point of view, som Blomberg beskriver således “As already alluided to, ethnograpgers are interested in gaining an insider’s view of a situation. They want to see the world from the perspective of the of the people studied and are concerned with describing behaviors in terms relevant and meaningsful to the study participants.” Blomberg s. 967 (s. 5 på PDF). Undervejs i vores undersøgelse af domænet har vi gjort brug af Members Point View. Det var vigtigt for os, at forstå de studerendes syn, forståelse og brug af forsikringer – og på den måde designer vi både for klienten og forbrugeren på samme tid.
Opdatering af dette blogopslag – mere teori og update på videre udvikling:
Nedenfor ses en model af Hendry til at forstå, hvordan den etnografiske research metode fungerer:
I forhold til vores proces er vi her d. 25-03-2019 igang med at fortolke på, hvad vores etnografiske approach har ført med sig. Dette betyder dog ikke, at vi ikke også stadig systematiserer, sorterer og og indlever os i vores samtale/møder med de unge/studerende, som vi har at gøre med i vores etnografiske research. Nogle gange er vi nødt til at starte “forfra” og gå et skridt tilbage i vores itterative proces. Derudover er vi hele tiden i gang med at følge de forskellige trin i denne her model bevidst/ubevidst idet, at vi er ude og snakke med de unge, og når vi selv vender og drejer tingene i vores studiegruppe. Denne proces som modellen viser og dens forskellige trin er ikke noget, vi blot følger en enkelt gang. Det er en model, vi konstant følger og gør brug af.
Hollistic
Et andet vigtigt begreb indenfor Bloomsbergs etnografi er ideen om at betragte fænonomener/det observerede som værende helheder eller ud fra et helhedsbillede. Her skriver Bloomberg: “Related to the emphasis on natural settings is the view that activities must be understood within the larger context in which they occur” Blomberg s. 966 (s. 4 på PDF). For at forstå de smål dele, skal vi forstå det samfund/den helhed, som omgiver de smål observerede dele, og lige så for at forstå samfundet eller helheden, skal vi også forstå de smål dele. Det større billede skal forstås ud fra de mindre instanser/observerede dele om omvendt. Dette princip har vi også taget med i det, at vi har været ude i felten og snakke samt observere de unge/studerende. De enkelte unges hverdag og brug af forsikringer kan ikke stå alene. Vi vil og skal forsøge at se helheden for at forstå vores domæne og de problems, vi gerne vil finde en solution til.
VORES DESIGNPROCES 