Idegenereringsprocessen startede med en brainstorming. Vi skulle brainstorme over ideer/koncepter til designsituationen, hvor alt var muligt.
Efter 20 minutters brainstorming kategoriserede vi vores labels, og diskuterede hvad vi ville arbejde videre med. Idegenereringsworkshoppen hjalp os frem til to overordnede ide’er vi valgte at udforske. Ide’erne blev senere hen brugt i 1. pitch til klienten.
Vi udvalgte to ideer.
Den ene ide omhandlede at at man skulle blive mindet om, hvornår man bruger for meget strøm, el eller varme i ens lejlighed. Produktet vil være et måleinstrument, som kan kobles på den strømforsyning man nu vælger, som så kan tændes og slukket. Måleinstrumentet kan påminde dig om hvor meget strøm der bruges og hvor meget slidtage. Det ville hjælpe uopmærksomme forbrugere, som ikke aner hvor meget strøm de bruger. Personer slipper for at at bruge tid, og får et økonomisk overblik. Dette vil være godt mod miljøet, da det vil formindske strømforbrug og give økonomisk indsigt.
Forsikring mod stress: Løsningen er for studerende, som er i risikozonen for at blive stresset, eksempelvis grundet de sociale medier. Det skal være en forsikring mod stress/en forebyggelse. Det vil være en løbende hjælp/psykolog/økonomisk app. Det vil give bedre helbred, tryghed og sikkerhedsned. Når man går ned med stress, skal det være muligt at modtage penge fra sit forsikringsselskab.
Scenarier kan bruges på mange forskellige måder, i forhold til hvor vi stå i processen. Det er små sekvenser eller handlinger. Små episoder af folks liv. Det er ikke en analyse af hvad der forgår her og nu, men mere historier fra folks liv. Scenarier er gode at arbejde med, fordi man kan skrive det ned, tegne billeder, små sedler, tage billede fra felten osv. Det er nemt at se, om man er enig med de andre designere, om at man er på vej den samme vej. Derved finde ud af om det er en ny retning som skal tages. Det ofte nemmere at forstå det hele, når det ikke blot er ord.
(Carroll, s. 424)
Hvad er nutids- fremtids scenarier? Nutid – og fremtids scenarier er historier som bliver fortalt ud fra noget som er fortalt i domænet. Nutids scenerier er små historier er et domæne i narrativ form. Fokus er ofte rettet mod problemstilling, spændingsfelter og uforløste potentiale. Fremtids scenerier er derimod en videre bygning af nutids scenariet, hvor der kigges på en løsning af problemstillingen.
(Carroll, s. 425)
Hvilke præmisser skal der til for at lave scenarier?
Agent/nogle personer som gør noget.
Et ønske eller et perspektiv som de skal forløse.
Der skal være en kontekst som udgangspunkt.
Der skal være et mål – hvad er målet for handlingen?
Hvad er det for en handling?
Der skal være et plot.
Træffe et valg.
Nutids scenarie
Agent: Anne Sofie
Perspektiv:
Billigere forsikringer for unge
Transperante forsikringer for unge
Miljøvenlige/ressourcebesparende
Personlig designet forsikring
Proaktiv forsikring gennem måleapperat
Setting: Hjemme ved Anne Sofie
Goal: Opnå bedre/billigere forsikringer for unge med et proaktivt touch
Plot for nutids scenarie:
Anne Sofie vil gerne ud og rejse, men hun har et for stort forbrug. Hun har ikke brugt sine forsikringer i lang tid, og de koster hende en masse penge hver måned. Hun købte kun sin indboforsikring for at forsikre sin Mac Computer. Anne Sofie overvejer hvordan, hun kan opnå besparelser på sin(e) forsikringer, men det virker besværligt og uoverskueligt. Hun overvejer at afmelde sine forsikringer for at få råd til at rejse med hendes veninder. Hun føler dog, at hun skal have en forsikringer, da hun ellers føler sig usikker og ikke tryg. Hun har altid fået at vide, at det er ansvarligt og klogt at have en forsikringer. Til sidst ender Anne Sofie alligevel med at ringe ind og afmelde sine forsikringer for at spare penge til at kunne rejse. Nedenfor ses et billede af vores nutidsscenarier:
Fremtids scenarie
Fremtidstanker – Hvordan får vi Anne Sofie til at opnå besparelser, men stadig være forsikret?
Personlig forsikring
Kan vælge konkrete forsikringer, som er vigtige for hende. Derved gøre det billigere.
Eksempelvis KUN mac-computer eller ligende.
Måleapparat
Der medfølger et måleapparat til de ting Anne Sofie vælger at få forsikret.
Måleapparat kan måle forbrug, tilstand/defekter mm.
Det opnår dokumentation på defekt elektronikprodukter (reducerer besvær ved dokumentere skader), reducere spild af strøm og formindsker el-regning.
Miljø
Det er miljørigtigt i forhold til reducering af strømforbrug.
Vejen til en bæredygtig fremtid.
Data/etik
Forbrugen afgiver data til forsikringsselskaberne.
Lövgreen og Stolterman taler om metoder og teknikker som et kritisk valg og selvindsigter om valg:
“Methods and techniques are vehicles for developing the designer’s abilities – But always depend on the present design situation. All these steps require intentional and critical judgment, as well as the selfawareness of making decisions about which methods and techniques to employ.” (Lövgreen og Stolterman s. 63)
Efter speeddating, hvor vi præsenterede Brainstorming og Bodystorming og de andre om de resterende metoder og teknikker udvalgte vi hvilke metoder og teknikker vi synes mest interessant og relevant for vores arbejde, og hvad metoderne og teknikkerne kunne gøre for vores arbejde. 1. Brainstorming: Kan åbne nye ideer i domænet, nye perspektiver, nye tilgange til domænet, åbner og indsnævre – vi vil benytte os af brainstorming løbende gennem forløbet.
2. Inspiration card: Det vil vi bruge til konceptudvikling, som en kick-off, nye ideer, kan fremtidsprovokerer og give nye indsigter
3. Scenarier: Opstille historier inden for domænet, reflektere over processen, sætte perspektiver op, scenarier over virkelige situationer i felten.
En kort diskussion af jeres feltstudier i relation til 2 af Blombergs principper for etnografi.
Vi har i løbet af den seneste uge udført et semistruktureret interview og været i felten og undersøgt vores domæne. Vi har observeret og interviewet studerende på VIA University College, Lynfabrikken (stu’diecafe), Restaurant Flammen (studiemedarbejdere), Navitas og Katrinebjerg.
I forhold til valg af domæne, så gik vi efter at øge vores forståelse af unge studerendes brug og værdier ift. forsikringer, hvor vi søger at undersøge hvad der er særligt for dem. Dette valg skete i overensstemmelse med vores indledende vision, som beskrevet herover.
At vi skulle ud i felten hvor de unge færdes, frem for at kontakte dem eksempelvis over sociale medier var motiverende i vores forståelse af Blombergs etnografiske princip om, at etnografi altid skal foregå i naturlige omgivelser. Som Blomberg også beskriver det: “Etnography is anchored in the underlying assumption that to gain an understanding of a world you know little about, you must encounter it firsthand” – Blomberg, s. 966 (S. 4 i PDF’en)
Et andet princip i følge Blomberg er Members point of view, som Blomberg beskriver således “As already alluided to, ethnograpgers are interested in gaining an insider’s view of a situation. They want to see the world from the perspective of the of the people studied and are concerned with describing behaviors in terms relevant and meaningsful to the study participants.” Blomberg s. 967 (s. 5 på PDF). Undervejs i vores undersøgelse af domænet har vi gjort brug af Members Point View. Det var vigtigt for os, at forstå de studerendes syn, forståelse og brug af forsikringer – og på den måde designer vi både for klienten og forbrugeren på samme tid.
Opdatering af dette blogopslag – mere teori og update på videre udvikling:
Nedenfor ses en model af Hendry til at forstå, hvordan den etnografiske research metode fungerer:
I forhold til vores proces er vi her d. 25-03-2019 igang med at fortolke på, hvad vores etnografiske approach har ført med sig. Dette betyder dog ikke, at vi ikke også stadig systematiserer, sorterer og og indlever os i vores samtale/møder med de unge/studerende, som vi har at gøre med i vores etnografiske research. Nogle gange er vi nødt til at starte “forfra” og gå et skridt tilbage i vores itterative proces. Derudover er vi hele tiden i gang med at følge de forskellige trin i denne her model bevidst/ubevidst idet, at vi er ude og snakke med de unge, og når vi selv vender og drejer tingene i vores studiegruppe. Denne proces som modellen viser og dens forskellige trin er ikke noget, vi blot følger en enkelt gang. Det er en model, vi konstant følger og gør brug af.
Hollistic
Et andet vigtigt begreb indenfor Bloomsbergs etnografi er ideen om at betragte fænonomener/det observerede som værende helheder eller ud fra et helhedsbillede. Her skriver Bloomberg: “Related to the emphasis on natural settings is the view that activities must be understood within the larger context in which they occur” Blomberg s. 966 (s. 4 på PDF). For at forstå de smål dele, skal vi forstå det samfund/den helhed, som omgiver de smål observerede dele, og lige så for at forstå samfundet eller helheden, skal vi også forstå de smål dele. Det større billede skal forstås ud fra de mindre instanser/observerede dele om omvendt. Dette princip har vi også taget med i det, at vi har været ude i felten og snakke samt observere de unge/studerende. De enkelte unges hverdag og brug af forsikringer kan ikke stå alene. Vi vil og skal forsøge at se helheden for at forstå vores domæne og de problems, vi gerne vil finde en solution til.
For at finde ud af hvordan vi skulle tage fat i designprocessen, var det nødvendigt med en “first organizing priciple” (Löwgren & Stolterman s. 18) i form af en vision.
Vi har diskuteret og reflekteret over segmentet unge – studerende. Vi er alle unge studerende og er forsikrede. Vi synes det er interessant at beskæftige os med unge. Vi reflektere over, om det er muligt at gøre forsikringer mere specificeret til de studerende på baggrund af en tid i felten, hvor vi har observeret og interviewet studerende og arbejdet med domænet.
På baggrund af vores indledende indsigter er vi kommet frem til en vision om at gøre forsikringer mere attraktive og transparente for de unge. At forbedre studerendes forhold til forsikringer, og at det bliver forsikringer som passer mere direkte til deres behov.
Dette er vores første vision. En vision er dynamisk og kan til hver en tid ændre sig gennem design processen, hvilket vi også forventer, at den vil for os. Vores vision fungerer som værende et fundament for vores videre ageren. Visionen kan hjælpe os med at bryde den komplekse designsituation, som vi har at gøre med.
Mange af de unge, vi har været ude og snakke med, har ikke gjort brug af deres forsikringer. Derudover tænker de heller ikke meget over der forsikringer, da de blot ønsker, at forsikringen er noget der skal ligge i baggrunden og ikke fylde for meget. Alligevel er forsikringen vigtig for dem og deres tryghedsfølelse.
Mange af de unge vi talte med nævnte måden Sygeforsikring Danmark fungerer på som en god og nem forsikring. De ønsker, at det skal være nemt, og at overførsler og lign. skal ske automatisk. De vil gerne undgå, at det skal dokumenteres for meget, og at de som personer skal mistænkliggøres.
Derudover tegnede der sig også et billede af, at de unge havde en uvidenhed om deres eksisterende forsikringer. Med andre ord vidste de adspurgte ikke, hvad præcist de var dækket imod og hvordan. Eksempelvis vidste de ikke, om det var nødvendigt med flere indbo forsikringer i samme husstand.
De involverede havde hovedsageligt forsikringerne igennem deres studie. Eksempler på dette er DJØF, IDA og Lærerstandens Brandforsikring. Det er ofte gennem deres studier, at de unge studerende får de billigste forsikringer.
Det økonomiske perspektiv omkring forsikringerne var især vigtigt for de studerende, vi talte med. Samtidigt var innovation og nytænkning på området elementer, de adspurgte var positive overfor. De unge studerende kom med flere forskellige “takes” på fremtidige proaktive forsikringer, som vi løbende har skrevet ned og diskuteret i vores gruppe.
Reflektioner:
De 5 væsentlige pointer samt andre vigtige facetter, som vi har fået fra felten, har haft betydning for vores videre forløb. Vi har nu et bedre greb om vores domæne, og vi har op til flere gode tanker fra vores domæne, som vi kan arbejde videre på. Vi har en bedre forståelse for målgruppen, og vi har mere viden om, hvordan forsikringer er skruet sammen. Derudover har vi også skabt bånd til en masse unge, hvor flere af dem har vist interesse og gerne vil hjælpe os senere hen. Vi er meget positive og glæder os til at samarbejde med disse unge.
Jacob er studerende på Katrinebjerg og forsikret ved Lærerstandens Brandforsikring. Han lægger vægt på pris, at forebygge sig før skade sker og mener det er vigtigt at være forsikret ved rejse.
STUDERENDE PÅ VIA d. 1/3
To lærerstuderende på VIA og forsikret ved Lærerstandens Brandforsikring. De lægger begge vægt på tryghed, sikkerhedsnet, de sætter pris på at man ikke bliver mistænkeliggjort og at forsikringsselskabet er let tilgængelig.
Har brugt forsikringsselskab til stjålet cykel og computer.
TO DRENGE, SOM VAR TIL U-DAYS PÅ VIA d. 1/3
To drenge som var til U-days på VIA. Den ene havde selv styr på forsikringerne, den anden var forsikret ved sine forældre (vigtigt med rejseforsikring). Det er vigtigt for dem at forsikringsselskabet er let tilgængeligt, og at være forsikret ved rejser.
Den ene har brugt forsikringsselskabet i forbindelse med knæskade. Han har skiftet forsikringsselskab undervejs, grundet lang behandlingstid.
STUDERENDE VIA d. 1/3
Kenneth læser til lærer og er forsikret ved Lærerstandens Brandforsikring. For ham er det vigtigt at det let tilgængeligt, ikke bliver mistænkeliggjort og nemt at skadesanmelde.
Han har engang fået stjålet sin motorcykel, hvor han fik en tilfredsstillende sum penge. Og han har flere gange fået skader på sin bil.
STUDERENDE PÅ VIA d. 1/3
Hun læser til lærer og er forsikret ved Lærerstandens Brandforsikring. For hende er det vigtigt med prisen. Hun synes det er interessant at tænke proaktivt ift. forsikringer.
FÆRDIG MED BACHELOR PÅ DATALOGI d. 2/3
Han var forsikret ved IDA, da han var studerende, men skal nu have nyt forsikringsselskab. Synes det var ærgerligt at stoppe ved IDA, pga. prisen. Utilfreds med at han måtte stoppe ved IDA.
STURENDE PÅ BSS d. 2/3
Hun er forsikret ved Tryg, pga. hun blev forsikret der til en større rejse – hvorved hun fik en pakkeløsning “ung-pakke”. Den pakkeløsning kan hun have indtil hun er 30 år. Lægger særligt vægt på tryghed, vil gerne betale ekstra for at forsikringen dækker ordentligt. Synes at Sygeforsikring Danmark er smart – da det er let tilgængeligt og man har fordele.
Vi vil fokusere på unges forsikringer og deres forhold til disse forsikringer. Dette vil vi primært gøre gennem observationer og interviews. Interviewsene vil primært være foretaget på baggrund af tidligere observationer. Vi vil både forsøge at være “fluen på væggen”, og vi vil også prøve os frem med deltagerobservationer, da vi føler, at kombinationen af disse to observationer vil styrke vores indsamling af empiri og vidensgrundlag. Interviewsene vil primært have et semistruktureret udgangspunkt, hvor vi er villige og parate til at skabe nye spørgsmål undervejs i vores interviews og samtaler, og hvor vi er fleksible, hvis vores interviewspersoner trækker samtalen ud i nye nuancer og uventede emner/problemstillinger. Vi vil primært foretage længerevarende interviews efter aftale med forskellige individer inden for vores segment/målgruppe, men vi ønsker også at være åbne og spontane og til tider søge ikke-iscenesatte interviews med individer, som vi møder på vores vej og finder interessante. Vi vil også gøre brug af sekundært materiale i form af artikler, internetsider, pensumtekster, og måske vil vi senere hen gøre brug af mere kvantitativ data – eksempelvis i form af en selvskabt survey. Vi vil senere hen revurdere vores researchdesign, og vi vil med stor sandsynlighed ændre/tilføje flere metoder og teoretiske værktøjer som designprocessen skrider frem.
Vores næste step er at få mere viden omkring vores domæne ud fra dette midlertidige researchdesign. Dette kræver, at vi springer ud i det og bruger en masse timer i felten.
VORES DESIGNPROCES 